Hvad Gud lærte mig om biorytmer

Her den anden dag var jeg ude at cykle. Det lyder umiddelbart som indlednignen til en god nazi-propaganda-børeneporno-film, men således forholder det sig slet ikke. Som jeg kørte og lyttede til Alizées nye lækkerbidsken af en CD, faldt jeg i tanker…

Først fik jeg omdesignet det spaghettihelvede, der er min blog og fik designet en fin objektabstraktion af en blog, der muliggør at integrere Flickr, Ovi, Twitter, Ovi, Google Maps, Weather.com, last.fm og muligvis i fremtiden andre buzzword compliant services ind i et veldesignet format, som ved hjælp af forskellige display-strategier kan vises både, som nu, som en kolonne på min hjemmeside, som et RSS-feed og som en selvstændig blog-side.

Efter således at have løst mit mest presserende problem, var jeg ca. nået til Bilka og skulle ind ad Viborgvej. Det begyndte at småregne, men stoppede kort efter. Jeg åndede lettet op (faktisk svedte og prustede jeg som en pædofil til et DSU-møde). Jeg fortsatte først ned ad bakke, op ad bakke og efter mere af det samme, svingede jeg ind til FøTeX i Nordcenter Stor. Efter at have jaget og sikret aftensmaden, skulle jeg cyklede jeg hjem og sørme om ikke det pissede ned som en veritabel tysk scheiße-pornofilm. Da indså jeg noget meget vigtigt: Der findes en Gud.

I litteraturen [1] argumenteres for, en Gud ville lade det regne efter præcis n minutter, som er defineret ved at jeg har tænkt mig at cykle i maks 2(n + m) minutter, hvor m er tiden efter det regner til jeg giver op og cykler hjem. Jeg indså det forfejlede i argumentet. Det er hvad en rationelt tænkende gud ville gøre, helt sikkert, men ville en ondskabsfuld og/eller sindssyg gud ikke i stedet få det til at regne på et mere ironisk tidspunkt? Fx præcis de 5 minutter, de ville tage mig at handle i FøTeX, som muntert nok falder sammen med hvor længe det tager at cykle fra FøTeX hjem til mig. Det er i hvert fald det, jeg ville, og jeg er både gud-agtig, ondskabsfuld og lettere sindssyg.

Således viser vi følgende sætning:


Theorem 1 (Om guds eksistens): Gud eksisterer.

Dette resultat i sig selv er tankevækkende, men ramifikationerne meget mere vidtrækkende. I litteraturen [2, 3] kan man se alternative beviser for Theorem 1, som således må sige at være velunderbygget. Mange kilder [1, 4] referer dog til beviser for Theorem 2, som også må siges at være velunderbygget.


Theorem 2 (Om guds eksistens, alternativ version): Gud eksisterer ikke.

Det ses let at Theorem 2 er en negation af Theorem 1. Bruger vi dermed den almindelige Definition 1, samt det traditionelle Axiom 1 med Theorem 1 som A i Definition 1, hvad vi nu lige har lyst til i Axiom 1 samt simpel modus ponens, får vi umiddelbart et af dette papirs hovedresultater, Theorem 3.


Definition 1 (Falsk): false := A && !A


Axiom 1 (Inkonsistens): false => A


Theorem 3: Alt er sandt.

Den flittige elev vil naturligvis påpege, at vi helt uden litteraturhenvisninger kan vise det samme resultat ved at bruge det klassiske Axiom 2, som siger at under antagelse af A kan vi se at A er sand hvis B er. Bruger vi her Theorem 3 som A og B, får vi at Theorem 3 holder, idet, under antagelse af Theorem 3, Theorem 3 er sandt.


Axiom 2: A => (B => A)

Efter at have vist et så banebrydende resultat, der på mest elegante vis gør alle matematikere overflødige, lad os bruge det til noget. Det leder os naturligt hen på dette papirs andet store resultat, nemlig Theorem 4. Resultatet er en simpel konsekvens af Theorem 3.


Theorem 4: Videnskaben bag biorytmer er eksakt og sund.

For de uindviede er videnskaben om biorytmer vidensklaben om hvordan vores liv styres af sinuskurver. I den forsimplede udgave, definereres 3 sinuskurver, såkaldte biorytmer, med periode på 23, 28 hhv. 33 dage. De definerer vores fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle potentiale, og starter alle i 0 den dag vi fødes. Som et eksempel, se på Fig. 1, hvor forfatterens biorytmer for en tømmermændsbefængt søndag i juli er afbilledet. Læg mærke til hvor tydeligt det er, det er en eksakt videnskab. Ikke bare er sinuskurverne meget sinuskurvede, man kan også se, at de er tegnet med et professionelt værktøj, som har været under udvikling i 25 år, er autoriseret og ligefrem viser med uomtvistelig grafik, at der er tale om ægte sinuskurver.

Figure 1: Forfatterens biorytmer for en tømmermændsbefængt søndag i juli.
Figure 1: Forfatterens biorytmer for en tømmermændsbefængt søndag i juli.

Sinuskurver har den fantastiske egenskab at når man lægger dem sammen, får man nye sinuskurver (mener jeg; jeg er for doven til at slå det op; rettelse: ca. halvandet sekunds eftertanke viser at det ikke holder vand det mindste, så i det følgende skal du nogle gange læse sinuskurve-agtig i stedet for sinuskurve, men det ændrer ikke ved hovedresultatet og under Theorem 3 holder det alligevel). Man kan lægge de tre føromtalte sinuskurver, ofte i fagsproget kaldet for de primære biorytmer, sammen og få en ny sinuskurve, som viser ens totale fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle potentiale. Grafen viser at jeg ugen inden pågældende snapshot er produceret var stort set i top på alle fronter, hvilket passer godt sammen med at jeg uge inden prøvede at komme mig af tømmermænd af episke dimensioner. Jeg skal ikke her komme ind på præcis hvordan de nævnet tømmermænd ver fremkommet, blot antyde, det involverer shots for et anseeligt beløb, Breezere, biografer, GD, grillmad og 12-årige drenge.

Udover de primære tre biorytmer har foretagsomme svindleredygtige videnskabsmænd defineret 4 sekundære biorytmer, nemlig en for intuition, en for æstetik, en for selvbevidsthed og en for det åndelige. De har perioder på 38, 43, 48 hhv. 53 dage. Den opmærksomme læser vil se at man bare lægger 5 til perioden på den foregående, så det er let at definere nye biorytmer, og pr. Theorem 3, er det også en sund måde bare at finde på nye biorytmer, som er rigtige. Vi definerer derfor de helt nye og fantastiske tertiære biorytmer for datalogi, Britney Spears, culotte, ninja og opfindsomhed, som har perioder på 58, 63, 68, 73 og 78 dage hver især. Vi har således ikke mindre end 12 biorytmer, som styrer dit liv og er sande. Lægger vi hertil de ikke mindre end 212-12-1 mulige summer (minus de der kun er summe af 1 eller 0 biorytmer), får vi et meget stort tal.

Det er et åbenlyst at ting med store tal, kan man tjene penge på. Vi har derfor udviklet den eksakte videnskab med biorytmekalibrering. Problemet er at med så mange biorytmer er det vanskeligt at få styr på sit liv, og i vigtige situationer har man brug for at være toptunet. Hvis man fx skal til en vigtig jobsamtale er det vigtigt at ens intellektuelle biorytme er i top, så man kan performe bedst muligt. Er det er job som ninja, er det nok en god idé at den biorytme i tillæg er i top. Skal man på blind date er det vigtigt at den følelsesmæssige biorytme ikke svinger nede under 0-linjen, og det er nok også en god idé at den æstetiske heller ikke sejler så man ikke havner fuld i seng med en grim skude. Medmindre man er en arbejdsløs hippi, kan man ikke altid lægge vigtige hændelser når det nu lige passer med biorytmerne. Det vil derfor være ønskværdigt hvis man kunne tune biorytmerne så de topper på eller nær vigtigt hændelser. Den eksakte videnskab om biorytmekalibrering omhandler netop en sådan kalibrering. Idéen er at kombinere gamle græske principper (sinuskurver) med moderne teknologi (animerede gif-billeder). Det smarte ved sinuskurver er at når man ændrer deres periode, ændrer man hvor de topper. Hvis man er langt væk fra origo i koordinatsystemet, kræves kun meget små ændringer i perioden for at få toppen hvor man gerne vil have den, og man kan således ikke så let se at perioden er ændret. En alternativ måde at flytte toppen er naturligvis at flytte udgangspunket for sinuskurven, men det er uvidenskabeligt. Ved således at ændre perioden gradvist kan man skabe en animeret gif, som tydeligvis viser at toppen flyttes til den vigtige dag.

Baggrunden for at man således kan kalibrere biorytmer er meget videnskabelig. Den bunder i at man ved hjælp af en computerskærm kan udsende elektromagnetiske stråler. Det er klart at elektromagnetiske stråler er bølger og bølger er igen sinuskurver. Når disse sinuskurver rammer en person, laver de interferens, som basalt set er at lægge sinuskurver sammen, som igen giver sinuskurver, som biorytmer jo også er. Derfor kan vi med hjælp af en website (se Fig. 2, [5]) direkte udsende stråler, som kalibrerer folks biorytmer til den vigtige dag. Sitet indeholder, udover en indgående beskrivelse af processen med relevante links og et catchy slogan (Get on the better wave''), udtalelser fra slet-ikke-opfundne navngivne personer fra <em>flere</em> lande. Fx er der udsagnetAfter calibrating my biorythms, I applied for a job at a major company. Thank you BiorythmCal!” fra J. Smith fra Norge og “I used to be very depressed around my girlfrind. Now my biorythms have been calibrated! I can highly recommend BiorythmCal.” fra N. Jensen fra Sverige, som blot understreger at der er tale om videnskab som hjælper folk i deres dagligdag.

Figure 2: Website som tilbyder biorytmekalibrering.
Figure 2: Website som tilbyder biorytmekalibrering.

På sitet kan man indtaste sine personlige data for at få kalibreret sine biorytmer. Udover de nødvendige informationer, nemlig fødselsdatoen, beder vi også som forskellige personlige data, som gør folks e-mail-addresser mere værdifulde når de efterfølgende sælges til en nigeriansk spammer. Det er muligt at få superladet sine biorytmer, som er en meget teknisk og vanskelig proces, vi ikke helt har defineret endnu, det er muligt at få ekspressbehandling og man kan vælge at få et gratis certifikat for kun $10. Lige nu er det kun muligt at få kalibreret de tre primære biorytmer, men systemet er indrettet så man let bare kan indtaste flere muligt rytmer i systemet, som så kan kalibreres på samme måde som de primære.

Figure 3: Form, der skal udfyldes for at få kalibreret sine biorytmer.
Figure 3: Form, der skal udfyldes for at få kalibreret sine biorytmer.

Når man trykker submit, får man en side, som indeholder grafen fra Fig. 1. Hvis vi ikke på det tidspunkt havde mistet interessen havde vi lavet siden sådan, man også ville få en teknologisk lyd. Derefter ville frekvensen for de valgte biorytmer gradvist blive justeret, således de topper på den ønskede dag. Dette ville naturligvis blive vist med en animeret gif, så man kan se at det er en vanskelig proces.

Vi har overvejet at udvidde konceptet til det såkaldte astrobiorytmekalibrering, hvor vi også bruger planeternes kosmiske stråling (sinuskurver!) til at justere biorytmer. Man kan også udvidde med en webshop som sælger billigt plastiktingeltangel fra Kina og Taiwan. De ting vi sælger har elektroniske, nærmest magiske, egenskaber, som gør dem i stand til at påvirke ikke bare biorytmer i positiv retning, men også influere på planeternes kosmiske stråling og dermed påvirke dit horoskop i positiv retning. Specielle, dyre, tingler vil sågar effektivt kunne ændre dit stjernetegn og gøre dig yngere!

På internettet er et voksende internationalt community [6] ved at opbygges omkring denne nye videnskab. Meld dig straks ind den Facebook-gruppe [6], tilhængere af videnskaben har oprettet og bliv en del af dette globale fællesskab, som arbejder på forkant af teknologien med at gøre din hverdag bedre. Du kan også allerede nu kalibrere dine egne biorytmer på det internationale site [5] (hvis vi havde gidet programmere sitet færdigt, forståes). Tag din fremtid i hånden nu!

Bibliografi

[1]
M. Westergaard.
Reflektioner Over Alt og Intet, Naturen og Gud.
Royal International Society of Science and Stuff Journal of Mads Føk, 35(4):7-9, 2008. Also available at https://westergaard.eu/2008/05/refleksioner-over-alt-og-intet-naturen-og-gud/.
[2]
Gud.
Biblen.
-3000.
[3]
God – Conservapedia.
Online: http://www.conservapedia.com/God.
[4]
TimeCube.
Online: http://www.timecube.com/.
[5]
Guru Dr. Abu Deraa.
Biorhythm Calibration.
Online: http://www.cs.au.dk/~mw/local/biorythm/.
[6]
Biorhythm Calibration is a real and exact science (Facebook group).
Online: http://www.facebook.com/group.php?gid=20020272388.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.