Refleksioner Over Alt og Intet, Naturen og Gud

Her den anden dag var jeg ude at cykle. Da selv jeg mente det muligvis var en anelse hazarderet at suse ud af Paludan Møllers vej med 40 km/t og surfe på Facebook, begyndte jeg i stedet at reflektere over livet og sådan.

På cykelturen er jeg overbevist om, det vil begynde at regne efter præcis n minutter, hvor n er defineret således at jeg har tænkt mig at cykle i maks 2(n + m) minutter, og m er tiden efter det begynder at regne til jeg opgiver og vender om. Det er oplagt at det ved at begynde at regne præcis efter præcis n minutter vil genere optimalt, da jeg i så fald skal udsættes for regn i n + 2m minutter. Det klart at hvis det begynder at regne efter b < n minutter, vil jeg kun udsættes for regn i b + 2m < n + 2m minutter. Ligeledes vil jeg, hvis det begynder at regne efter b > n minutter, kun blive udsat for regn i 2(n + m) – b = 2n + 2m – b = (2n – b) + 2m < n + 2m minutter. Underligt nok begynder det ikke at regne.

Det næste, der falder mig ind, er, at dette over enhver tvivl beviser, der ikke er nogen gud. Beviset er forfriskende simpelt. For at vise dette (lad os referere til det som Prop. 1 i det følgende) har vi brug for to sætninger, Prop. 2 og Lemma 1.

Proposition 1 (Om guds eksistens):
Gud eksisterer ikke.

Proposition 2 (Om guds almægtighed, [Biblen]):
Gud er almægtig.

Lemma 1 (Om magt, [internettet]):
Magt korruperer, total magt korruperer totalt.

Proposition 2 udtaler sig om guds magt. Læg mærke til at propositionen ikke udtaler sig om nogen gud specifikt, og vi kan da også bemærke at skulle proposition ikke holde, er der tale om en vattet gud, der fuldstændig kan ignoreres, thi en guds ikke-almægtighed tillader smuthuller i gudstilbedelsen, da gud ikke er almægtig og derfor ikke kan straffe for alt. Via en reference til Jonas og Michaels teorem, ser vi således at negationen af Prop. 2 er logisk ækvivalent med Prop. 1.

Theorem 1 (Jonas og Michaels teorem):
Hvis man ikke bliver straffet for det, er det ikke ulovligt.

Lad os nu antage at Prop. 2 og Lemma 1 holder. Af det kan vi konkludere at gud er totalt korrupt (simpel modus ponens). På min cykeltur blev jeg som nævnt ikke udsat for regn efter n minutter. Det ville ellers have været det optimalt irriterende for mig, og ville bestemt have været enhver totalt korrupt guds valg. Da gud endvidere har mulighed for at lade det regne efter præcis n minutter (jf. Prop. 2), kan det således undre netop dette ikke indtraf. Ved brug af reductio ad absurdum kan vi således konkludere, Prop. 2 ikke holder. Da vi allerede har etableret at negationen af Prop. 2 er logisk ækvivalent med Prop. 1, kan vi med tertium non datur dermed konkludere, at Prop. 1 holder.

Efter således at have fået den mindre filosofiske hurdle på plads, triller jeg videre ud ad Paludan Møllers vej. Omkring Ringvejen begynder det at gå galt. Insekter. Forbandede insekter ledes man nærmest til at kalde dem, havde det ikke været fordi vi netop havde modbevist eksistensen af enhver gud og dermed også grill-fest-siden af kristendommen. Vitser om paver og Hitler til side; i hvert fald blev jeg nærmest overfaldet af insekter. Ikke bare en lille myg eller to, ikke af bibelske dimensioner, men virkelige og mange insekter. Jeg lod mig ikke uden videre kue og trådte videre. Efterhånden som jeg nåede til bakken der, hvor Paludan Møllers vej ikke rigtigt hedder Paludan Møllers vej mere, men man har ikke drejet fra, så man tænker stadig på den som Paludan Møllers vej, begynde sveden at stå fra mig som var jeg en katolsk belgisk socialdemokrat i et julemandskostume på ferie i Tønder. Det fik mig atter til at tænke.

Jeg begynde at overveje hvad naturen nogensinde havde gjort for mig. Den tanke gjorde mig mundlam. Ikke bare fordi det havde været småsært at cykle og tale med sig selv, men fordi jeg måtte blive mig selv svar skyldig. Jeg kunne ikke komme på noget. Naturen er i virkeligheden noget skrammel, der helst bør buldozes væk og omdannes til Ikeaer, Bilkaer og bordeller (de 3 b’er. Minus et b og plus et i – de 3 b’er er nok i virkeligheden ikke det bedste navn).

Naturen er i virkeligheden en skiderik på højde med fagforeningsfolk. Tag fx de nylige nyheder (i modsætning til gamle nyheder) angående noget cyklon-værk i Myanmar (eller hvad de hedder i dag). Ikke mindre end 10000 frygtes dræbt af noget, der ser herresejt ud på de billeder, JP bringer. Givet, det er sikkert super for dem, der står og skal ind på ejendomsmarkedet med faldende huspriser og sådan, og der bliver sikkert også mindre rift om de knappe fødevarer (tak for den dårlige høst, natur), men jeg er nu ret sikker på folk ikke som det første tænker på det på den måde (medmindre man er mig og lidt sær). Tak for den naturkatastrofe. Man hører ikke meget om de der naturmirakler, vel? Der er selvfølgelig folk, der refererer til solnedgange/solopgange som naturens små mirakler. Ikke folk med y-kromosomer (i hvert fald ikke folk, der har gjort sig fortjent til dem), men folk. Jo tak, for et mirakel! Det eneste mirakel ved en solgang, uanset op det er op eller ned, er, at det er så langt væk. Det er lidt lige som med Irak-krigen. Det er meget fedt, men ikke hvis det foregik i vores egen baghave. Lige som med Irak-krigen, skal det også nok komme hjem i vores egen lille Dansk Folkeparti-liguster-baghave ligesom den store naturkatastrofe dræbersneglende, der, som Glistrups indbildte koteletfisk, vil oversvømme lille Danmark til sommer. Givet, det kommer til at tage et flercifret antal år, inden solen vokser sig stor og stærk og futter Jorden af, men at kalde det et mirakel at solen går op og ned for derefter, i et flammehav, der kan får en katolsk pave til at svede mere end 15 alterdrenge kan, nedbrænder planeten så Chernobyl virker som et lejrbål, er en overdrivelse på højde med at kalde en Fiat Punto for en bil. Faktisk havde det været bedre hvis naturen bare havde holdt sig væk. Ingen sol, ingen solsøgang og ingen vis død et et Dantesk inferno. Det at gøre ingenting, er faktisk slet ikke så svært. Jeg kan få en alkoholiker på Vesterbro torv til at gøre det samme med seks Guldtuborg. Tillykke natur! Du er netop blevet sammenlignet med en alkoholiker og tabte.

Jeg vil altså allerede give naturen minuspoint for naturkatrstrofer i forhold til naturmirakler. Den er ikke superstærk hvad angår ekstremt godt/dårligt. Hvad så med almindelige ting? Gør naturen ikke gode ting der? Svaret må blive et rungende “tjah”. Jeg vil vove den påstand at alt hvad naturen kan gøre, kan mennesker gøre bedre. Tag nu, som et anekdotisk eksempel, min lille tur langs grøfterne langs Paludan Møllers vej. Insekter og ubehagelig temperatur. Min lejlighed har ingen insekter og jeg kan tænde for varmen eller airconditionen så temperaturen passer mig. Som en lille bonus kan jeg også erstatte naturens trykkende dunst, der kun kan beskrives som en blanding af pollen (tak for det, snøft) og ko-møg, sikkert fordi, det er præcis dét, luften består af ude i naturen. I min lejlighed dufter dejligt af hvidløg. Hvis jeg skulle blive træt af det, kan jeg med et lille trylleslag stege bacon og straks har jeg duft af bacon. Og bacon. Hvad kan naturen forsvare sig med? Blomsterduft? Det kan jeg få på dåse, nejellersmangetak. Sollys? Det er ikke bare skidt for vampyrer og mausolæumsblege dataloger, men også skadeligt i en sådan grad at 30% af alle vejrudsigter bruges på at forklare hvor farligt UV-lys er (endnu engang tak til solen, naturens eget lille hudkræftproducerende infernoinducerende mirakel) og give folk et fordummende tal, de alligevel ikke kan forholde sig til (her gætter jeg, for jeg har ikke fjernsyn og ikke set en vejrudsigt i 10 år og er glad for begge dele). Nogen vil måske stadig have spage argumenter tilbage såsom at bacontræet vokser i naturen. Til dem kan jeg kun sige, at bacontræet, ved menneskelig snilde, har fået ekstra ribben, hvilket får hvert træ til at bære endnu mere frugt. Naturen prøvede, mennesket sejrede. Hvis man er bedre til latin end jeg er (dvs. hvis man kan latin), kan man sikkert her finde på noget smart-lydende, der slutter på “vici”.

Lad os derfor ikke mere fokusere på at stille naturen tilfreds, men i stedet gøre som vi lyster. Skulle økofreas have ret og det får naturen til at gå amok, ser jeg ingen grund til at mennesket ikke klarer sig fint. Hvis der virkelig kommer mere regn, hagl, sol og hvad vi ellers bliver påduttet af diverse Al Gore-fans, kan vi bruge et simpelt trick, man i princippet kunne lære selv en Greenpeace-aktivist. Ikke at man ville; lad dem endelig dø i deres gummibåde – fat det, olietankeren er ikke den, der taber, hvis vi skal lege kyling. Tricket er at gå ind i vores huse. Tadaa! Så kan sol og regn og hvad Gore ellers har fundet i biblen bare komme an. Skulle vejret blive så omfattende, vores nuværende huse tager skade, kan vi uden problemer bygge stærkere huse. Jeg vil allerede her sige helle for en af de seje bunkere på vestkysten. Så kan naturen bare komme an med meteornedslag og andre natur“mirakler”. Så har jeg mit på det tørre.

Derfor vil jeg slutteligt opfordre alle til at gøre deres for at tryne naturen, den lede SF-nazist. Køb den deodorant med ekstra freon. Det er ikke bevist, det faktisk er skadeligt, men man kan da håbe. Brug et ekstra lag toiletpapir (vi kan takke naturen for det behov), smid dine batterier i skoven, og hvis du alligevel er i skoven her til sommer, så tøv ikke med at tænde et bål og efterlad bare gløderne, så de, der kommer efter dig, lettere kan tænde op. Hvis naturen er imod, kan den bare forsvare sig. Selv har jeg gjort min del til at tryne naturen på den bedst tænkelige måde. Ikke bare har jeg skrevet en lang ligegyldig historie, som er blevet mangfoldiggjort et tre-cifret antal gange, jeg har også fået dig til at miste den forelæsning, der havde fået dig til at forstå og bestå kurset. Nu må du i stedet tage kurset om næste år, og lur mig om ikke en snedig forfatter har opdateret lærebogen (på begge måder) og flyttet opgaverne rundt, så du er nødt til at købe den nye bog. Ha!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.