Hvorfor det er sejt at have arbitrært mange hænder

This post has 2000 words. Reading it will take approximately 10 minutes.

Hvor mange hænder har du? 2 vil de fleste nok svare. Hvor mange hænder bruger du til at skrive på dit tastatur? 2 igen. Hvor mange hænder bruger du når du laver arbejde, som er musetungt? 2. En til at styre musen og en til at pille sig i næsen. Hvor dejligt det end er at pille sig i næsen, er der ikke megen tvivl om at den anden hånd kan bruges væsentligt mere produktivt. CPN gruppen på Aarhus Universitet arbejder blandt andet med et forsøg på at brugen den anden hånd til mere produktive ting.

Hvor skal vi så gøre af den ekstra hånd? Vi kan jo prøve at lægge den på tastaturet. Det virker dog ikke, for vi er allerede enige om at man skal bruge to hænder til at betjene et tastatur.

Hvad så med en anden mus? Det virker mere lovende, for skærer man næsepilleriet væk, bruges kun en hånd der. Nu vi så har to mus, har vi en masse muligheder og en masse problemer.

2 mus

Det første problem vi støder på er at de færreste er symmetriske. Fx skriver jeg bedre med den højre hånd1 end jeg gør med den venstre (bortset naturligvis fra når jeg skriver på et tastatur). Desuden skriver jeg ikke med begge hænder på samme tid. Det samme gør sig gældende for arbejde med mus. Jeg vinder intet ved at have to mus til at markere tekst, flytte på dimser eller vælge ting fra en menu. Problemet er at jeg er nødt til at fokusere på det jeg laver.

Løsningen findes også i den virkelige verden: Mens jeg sidder og skriver, har jeg intet problem med at skrue op for musikken, finde et viskelæder i skuffen eller gøre onde ting ved de irriterende papirer, som konstant bliver ved med at flagre rundt på bordet, så jeg ikke kan se de ting jeg skriver. Dette overfører vi til computeren ved at anbefale en bestemt brug af den ekstra mus. Vi anbefaler at man bruger sin “primære hånd” (det vil sige den hånd man normalt ville bruge til at styre musen med) til det præcisionsarbejde man plejer, og så bruge den anden, der meget naturligt kaldes den “sekundære hånd”, til de større bevægelser. Det kan fx være at flytte rundt på vinduer, lave grove flytninger af dimser.

Den anden mus kan naturligvis bruges til præcisionsarbejde, hvis den alligevel er i nærheden af det man vil manipulere med. Hvis den mus jeg styrer med venstre hånd tilfældigvis er i nærheden af en menu, og den anden er helt ovre i den anden side af skærmen (og da min skærm er 21″, er det ret langt), er det meget naturligt at jeg med min venstre hånd vælger det jeg ønsker fra menuen.

CPN Tools[2] er et eksempel på en applikation, som udnytter flere mus. CPN Tools er et værktøj til at editere, simulere og analysere farvede petrinet[4], der af mange dDist-studerende vil være velkendte. Farvede petrinet har en grafisk notation, som gør brug af musen meget naturlig, og det virker naturligt at gøre så meget som muligt for at gøre brugen så smertefri som muligt.

Når hænder samarbejder

Vi er vel alle efterhånden bekendte med den klassiske skrivebordsmetafor og især dens begrænsninger. Det er derfor naturligt at prøve at introducere interaktioner, som ikke direkte kan henføres til ting i den fysiske verden.

Værktøjspaletter er kendt af de fleste, og videreudviklingen, flydende paletter er også kendt, dels fra Corel Draw, men de seneste år er de også opstået i Microsoft Office og snart sagt ethvert andet Windows program. Flydende paletter er smarte, fordi man kan arrangere sine værktøjer som man vil. Med to mus bliver de endnu smartere; man kan flytte rundt på dem samtidig med man bruger dem. Så kan man altid have de relevante værktøjer i nærheden når de skal bruges ved at bruge den hånd man normalt vil flytte vinduer rundt med (den sekundære) til at flytte på paletten samtidig med at man med den anden tegner pladser, transitioner og pile så det er en ren fryd. Dette er et eksempel på at den ene hånd bruges til præcisionsarbejde, mens den anden bruges til at mere grovkornet arbejde (nemlig at smide rundt med en værktøjspalette). På Fig.1kan du se et eksempel på en floating palette i oval 3.

En videreudvikling af dette er de såkaldte toolglasses[1], hvor to mus ikke blot er en luksus, men ligefrem en nødvendighed. Toolglasses minder på mange måder om en flydende palette, som holdes fast med den sekundære mus. Man kan samle en palette op som et toolglass ved at klikke på den. Så bliver paletten halvgennemsigtig (heraf navnet toolglass), og den flytter automatisk med musen når musen flyttes. Det smarte er at man nu kan se hvad der er bag ved paletten samtidig med at man kan se paletten. Hvis man klikker på et værktøj, klikker man i virkeligheden igennem det, og ned på det der er under toolglasset. Effekten af dette er at man i en enkelt arbejdsgang vælger hvad man vil lave og hvor man vil lave det. Hvis man fx står med en palette med forskellige farver, kan man klikke på ikonet for grøn mens det er over en plads, og pladsen bliver så farvet grøn. På Fig.1kan du se et eksempel på toolglasses i cirkel 1.

Man kan også udnytte to mus til endnu mere spændende interaktioner med programmet. Hvis man tænker på en almindelig mus som en kontrol, som kan ændre to talværdier (enxog enykoordinat), kan man tænke på 2 mus som en kontrol, der kan ændre fire talværdier. Det kan man fx bruge til at flytte et vindue og ændre størrelse på det på en gang. Det lyder måske som en fjollet idé, men har vist sig at være meget anvendeligt. CPN Tools arbejder, som så mange andre programmer, med vinduer. Farvede petrinet kan have flere sider, og man vil ofte gerne se et antal sider (som et større end 1) af gangen. For at det skal lykkes, skal vinduer kunne positioneres. Det kan de så. Det er ikke ualmindeligt at man laver lidt i et vindue, så lidt i et andet og derpå det første igen. Det kræver at man er nødt til at ændre størrelsen på vinduerne ret ofte. Det er almindeligt kendt at når man ændrer størrelsen på noget, vil det ramle ind i andre ting (i det mindste hvis det kan være til besvær). Det er her tohåndsresize (som det at flytte og ændre størrelse kaldes) viser sin styrke; det gør det meget let at placere vinduerne så de ikke overlapper.

Samme teknik kan også udnyttes til andre ting, som fx at zoome og flytte på indholdet af en side på samme tid. Det er nyttigt til at fokusere på præcis den del at et farvet petrinet man har lyst til. Her bruges dog kun 3 af de 4 dimensioner (position, dvs.xogysamt skalering). Den 4. kan eventuelt udnyttes til at rotere. Man kan også forestille sig at bruge to mus til at rotere et tredimensionelt objekt. Eller hvad med mere syge ting som en 3 hånds resize og flyt i 3 dimensioner. Eller en 5 hånds resize, flyt og roter i 3 dimensioner. Kun fantasien sætter grænsen. Eller, ok, ikke kun fantasien også antallet af hænder man aktuelt har til rådighed. Fig.1viser hvordan mange vinduer kan gøres nogenlunde overskuelige vha. tohåndsresize og tohåndszoom (vi harikkebrugt nogen af de mere eksotiske foreslåede interaktioner i CPN Tools).

De hjul der de seneste par år er blevet så populære tilføjer naturligvis endnu en dimension, som kan udnyttes efter lyst. Fx får vi af og til at vide at man kan flytte og zoome med kun en mus med et hjul. En mus med et hjul kan betragtes som en tredimensionel mus, og bruger man dem, får man derfor en ekstra dimension for hver mus.

Figur 1: Et screenshot fra CPN Tools. I cirkel 1 ses to mus, der samarbejder med et toolglass. I cirkel 2 ses en mus, der betjener en marking menu (der svarer til en traditionel højreklikmenu, men er rund). I oval 3 ses en floating palette, der i princippet kunne styres af en mus. I cirkel 4 ses en anden mus, der også betjener en marking menu.
Figur 1: Et screenshot fra CPN Tools. I cirkel 1 ses to mus, der samarbejder med et toolglass. I cirkel 2 ses en mus, der betjener en marking menu (der svarer til en traditionel højreklikmenu, men er rund). I oval 3 ses en floating palette, der i princippet kunne styres af en mus. I cirkel 4 ses en anden mus, der også betjener en marking menu.

Arbitrært mange mus

Det er en kendt sag at dataloger tæller0,1,2, uendelig. Da Xerox PARC således havde implementeret en mus, vi havde selv implementeret to mus, var det naturlige skridt at tage at bevæge sig op til de arbitrært mange mus. Nu er det jo sådan at det er de færreste af os, der er udstyrret med arbitrært mange hænder, så det kan virke lidt fjollet at kunne have så mange mus.

Begrundelsen er imidlertid at vi ville prøve to idéer af. Den første var at XP (måden at programmere på, ikke Windowsversionen) jo fortæller os at vi skal arbejde i par foran computeren. Det er dog lidt kedeligt når man ikke får lov til at trykke på blinkende dimser, og derfor er det meget naturligt at begge får et par mus (vi er jo allerede blevet enige om at det er en gave til menneskeheden at bruge flere mus). Den idé har vi prøvet af et par gange, og vores erfaring hidtil er at det er meget rart, og virker overraskende godt, ikke mindst i en undervisningssituation, hvor gruppe/par-arbejde er almindeligt. Her kan man arbejde sammen i par af enten to studerende eller en studerende og en instruktor om at løse et problem (eller sammen at tegne en masse redundant netstruktur fordi en forelæser vil understrege en pædagogisk pointe; det vil Helena nok give mig ret i, ikke?). Vi er også overbeviste om at denne arbejdsform bliver meget almindelig når man kan få tavle-pc’ere svinebilligt. Så vil arbejdet ikke foregå med en mus foran en sølle 21″ skærm, men i stedet med penne eller andre futuriske dimser ved en stor tavle, som fx Ideogramic foreslår med deres UML værktøj [3].

Den anden idé vi ville teste var at vi havde observeret at man når man tegner farvede petrinet tegner man ellipser, rektangler og pile. Hvis man hu have en mus til hvert af disse værktøjer, kunne man få en meget fysisk følelse af at skifte fra et værktøj til et andet. Om det er en god idé eller ej må tiden vise.

Dertil kommer en mindre seriøs grund: der er et eller andet sejt ved at være en af de få i verden, som har 5 pegeredskaber stående på sit skrivebord (Fig.2).

Figur 2: Min arbejdsplads. Se mor, der er 2 mus og 3 trackballs.
Figur 2: Min arbejdsplads. Se mor, der er 2 mus og 3 trackballs.

Referencer

[1]
L. Bier, M. Stone, K. Pier, and W. Buxton T. De Rose.
Toolglass and magic lenses: the see-through interface.
In Proc. ACM SIGGRAPH, pages 73-80. ACM Press, 1993.
[2]
University of Aarhus CPN group.
CPN Tools homepage.
http://www.daimi.au.dk/CPNTools/.
[3]
Ideogramic.
Ideogramic UML homepage.
http://www.ideogramic.com/products/uml/.
[4]
K. Jensen.
Coloured Petri Nets. Basic Concepts, Analysis Methods and Practical Use. Volume 1, Basic Concepts.
Monographs in Theoretical Computer Science. Springer-Verlag, 1992.

Fodnoter

1
Some people are left handed, while others are right.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.